McGuinness

Har du spørgsmål til et ændret eller aflyst arrangement, bedes du venligst kontakte arrangøren bag det pågældende arrangement.

Fantastisk stemning med fællessang, latter og stående applaus – det er der altid garanti for, når McGuinness går på scenen.

McGuinness er blandt andet kendt for forrygende koncerter på Skagen Festivalen og ikke mindst deres dobbeltkoncerter med De Gyldne Løver, et samarbejde, der har sat tydelige aftryk i bandets musik.

De irske og skotske sange bliver leveret i en rytmisk, medrivende og smuk opsætning med  flotte vokal harmonier, traditionelle instrumenter som mandolin, banjo, harmonika og tinwhistle og ikke mindst en solid bund med trommer, keyboard og elguitar.

Det hele bliver spillet og sunget med stor entusiasme, en smittende glæde og krydret med lune fortællinger fra det nordjyske.

Herudover indeholder en aften med McGuinness bl.a. nogle af de traditionelle irske hits fra The Dubliners og afsluttes med en rockende hyldest til skotske Runrig, så taget løfter sig!
Glæd jer derfor til en varm koncertoplevelse sammen med de 7 passionerede musikere fra Vendsyssel!
“Det bli’r ikke så ringe endda!”

EVENT &Os har givet McGuinness ansvaret for julestemningen i 2025
Det bliver legendarisk, det bliver festligt & det bliver uden tvivl en helt anderledes julekoncert.

Koncerten er siddende på unummererede pladser
Dørene til koncerten åbnes ca. kl. 19 – en time før koncert start kl. 20.00
NB! Der er kun adgang til balkon via trapper. Vi tilbyder billetter til kørestol i Teatersalen, både med og uden ledsager (kun med gyldigt ledsagerkort).

For spørgsmål til koncerten kontakt Event &Os på 41937741

Se flere arrangementer på Vendelbohus her