Ved spørgsmål til billetter samt køb af handicap -og ledsagerbillet kontakt Ticketmaster på 38481633
Dørene åbner en time før.
Se flere arrangementer på Vendelbohus her
Simon Talbot Ekstra Extra
Simon Talbot indledte i foråret 2025 sin sjette Danmarksturné, og det hele blev ekstra! Ekstra Simon, ekstra sjovt – og ekstra stort. Efter en overvældende modtagelse af EKSTRA EXTRA – med udsolgte sale, stående applaus og hele syv arenashows på vej i september og oktober – vender Simon Talbot tilbage i 2026 med endnu flere datoer af det spektakulære og personlige comedyshow, der har begejstret både anmeldere og publikum.
EKSTRA EXTRA er Simon Talbot i topform – med både konfettikanoner, croptop-anekdoter og dybt personlige øjeblikke. Det er et show om livets store og små kampe – fra fertilitetsbehandling og faderskab til tabet af hans far – leveret i et hæsblæsende tempo med Talbots velkendte kropskomik og timing.
“Ekstra Extra er Simon Talbot classic med guldglitter, konfetti og fyrværkeri drysset på toppen… hvor hans flamboyante kombination af bling-bling og hormonsprøjter går op i en højere og særdeles latterfremkaldende enhed.” ★★★★★ Iscene
Samtidig er showet fyldt med refleksion og skarpe observationer om danskhed, ambition og absurditeter – alt sammen pakket ind i et sceneunivers, der sprænger rammerne for, hvad man normalt forventer af et standupshow.
”Simon Talbot shiner i bogstaveligste forstand og giver sine kollegaer i branchen kamp til stregen….” – ★★★★★ Kulturtid
Talbot trækker på internationale erfaringer som opvarmer for Russell Howard i USA og samarbejder i EKSTRA EXTRA med kapaciteter som instruktør Heinrich Christensen og scenograf Benjamin la Cour. Resultatet er et show, der kombinerer storslået underholdning med ægte nærvær – og som publikum nu får flere chancer for at opleve i 2026.

