Kommende arrangementer

Har du spørgsmål til et ændret eller aflyst arrangement, bedes du venligst kontakte arrangøren bag det pågældende arrangement. Du finder information om arrangøren på din billet eller under det enkelte arrangement her på siden.

Indlæser Begivenheder

Vendelbohus præsenterer: Manden bag Mr. James

02 februar 2023 20:00 - 22:00

Jim Latrache-Qvortrups historie er vild og helt ud over det sædvanlige! Børnehjem, kostskole, fremmedlegionen og en ekstrem modgang. Leverandør af kokain til det københavnske jetset, flere års fængsel og undercover i Nordkorea som falsk forretningsmand. I dag succesfuld og lovlydig iværksætter. Rejsen bliver ikke vildere!

Mr. James
Rigtig mange af os kender Jim Latrache-Qvortrup som den karismatiske Mr. James i Mads Brüggers prisbelønnede dokumentar Muldvarpen – Undercover i Nordkorea. Det lykkedes den rige og ekstravagante falske forretningsmand i fire år sammen med Muldvarpen iskoldt at narre det nordkoreanske styre til reelle møder om voldsomme våbenkøb og metamfetamin-produktion.

Dette er dog kun én af de mange vilde historier fra Jims usædvanlige liv. Historier, som han nu deler med dig på denne unikke aften på Nørrebro Teater. Kom med på sidelinien til Jims liv – det er vildt og helt ud over det sædvanlige!

Slip frygten
På denne aften får du Jim Latrache-Qvortrups helt særlige historie om en turbulent barndom, ekstrem modgang og en misforståethed, der gav ham en skruppelløshed og et helt særligt drive. Noget, der til en start blev brugt forkert, men som han i dag har vendt til styrke og mod.

Om Jim Latrache-Qvortrup aka Mr. James
Efter en turbulent barndom på kostskole, børnehjem og i plejefamilie tog Jim Latrache-Qvortrup som 19-årig til Fremmedlegionen som faldskærmssoldat. Senere begyndte han at sælge narko og blev i 90’erne og 00’erne leverandør af kokain til det københavnske jetset, indtil han endte i fængsel. Dømt for 1,6 kilo kokain.

Mødet med en kvinde mellem to fængselsophold gjorde, at Jim forandrede sit liv og sin tankegang radikalt. Han blev lovlydig forretningsmand og er i dag en succesfuld iværksætter med gang i flere forretninger og projekter.

November sidste år udgav Jim Latrache-Qvortrup bogen JIM om sin hæsblæsende livshistorie.

Fra jetset-pusher til undercover i Nordkorea

Hør i dette underholdende og inspirerende foredrag en unik livshistorie fra en mand, der har prøvet mere end de fleste. Hans barndom var turbulent med ophold på børnehjem og i plejefamilie. Som 19-årig tager han til Fremmedlegionen inden han kaster sig ud i et risikofyldt og kriminelt liv som kokainpusher, der ender med en mangeårig fængselsdom. Mellem to fængselsdomme møder han kvinden i sit liv, der fik ham til at ændre sit liv og sin tankegang radikalt.

Rigtig mange af os kender nemlig bedst Jim Latrache som den falske forretningsmand – den karismatiske Mr. James i Mads Brüggers prisbelønnede dokumentar Muldvarpen – Undercover i Nordkorea. Hør hvordan det det lykkedes den rige og ekstravagante falske forretningsmand, i fire år sammen med Muldvarpen, iskoldt at narre det nord-koreanske styre til reelle møder om voldsomme våbenkøb og metamfetamin-produktion.

Num. siddepladser

Share This Event

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Detaljer

Dato:
2. februar
Tidspunkt:
20:00 - 22:00
Billetter:
Køb billetter »

Sted

Vendelbohus
Nørregade 22
Hjørring, 9800 Danmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside

Arrangør

Vendelbohus
Se Arrangør hjemmeside