Den selvejende institution Vendelbohus arbejder aktivt på at bevare og udvikle huset, så det fortsat vil forblive et attraktivt kulturhus – og i det arbejde vil vi gerne involvere byens erhverv og borgere. Vores mål er, at der vil fortsat afvikles arrangementer, koncerter, forestillinger mm. i huset, heriblandt teater, foredrag, stand-up, koncerter og meget mere, alt dette med respekt for husets historie og alle de gode tiltag, der er og har været der. Vi vil genskabe og vi vil udvikle.

Al sponsorstøtte og alle øvrige indtægter medvirker til udvikling og bevarelse af Vendelbohus, der køres som en non-profit virksomhed – en selvejende institution med egen ulønnet bestyrelse. For at vi kan løse denne opgave, har vi brug for, at vi står sammen og løfter i flok – Vi håber, at I vil være med!

Vi har brug for frivillige hænder til følgende opgaver:

  • Barpersonale
  • Serveringspersonale
  • Rengøringspersonale
  • Div. Vedligeholdelsesopgaver
  • Garderobe/billet

Er der andre opgaver, du kan se dig selv bidrage til, hører vi meget gerne fra dig!

 

KONTAKT OS HER!