Vendelbohus Live 2023

INVITATION TORSDAG D. 4 MAJ 2023 KL. 19

Alle musikerer og bands i Hjørring kommune

Skal du spille på Vendelbohus?

Lige meget om man ønsker en karriere indenfor musikken eller bruger musikken som glæde i ens fritid, er det vigtigt at dyrke den i fællesskab. Efter timers arbejde med sangskrivning, øvning og sammenspil er en af de bedste måder at dele sin musik og passion ved at spille den live for andre. Som byens spillested er det en af vores fornemste opgave at kunne bidrage til at dette sker.

Derfor inviteres I til Vendelbohus Live.

Spiller du musik alene eller i et band kan du ansøge om at deltage i Vendelbohus live, som bliver torsdag d. 4 maj 2023 kl. 19 (dørene åbner 18.30) 

Det hele vil foregå på scenen i den store sal på Vendelbohus, hvor der bliver sammensat et musikalsk show. Der kan deltage 6 artister/bands, som hver skal spille i maks. 20 minutter.

Ønsker du at deltage, skal du indsende en kort beskrivelse af dit band, mindst 1 lydfil af din musik og gerne video. Det kan sagtens være en mobiloptagelse fra øvelokalet. Herefter vil en jury bedømme det indsendte materiale og du vil få svar kort tid efter om du er gået videre.

Alle genrer og aldersgrupper er velkomne, det eneste krav er at musikken skal være original.

Ansøgning

Send din ansøgning til:

Seneste ansøgningsfrist: Mandag. d. 3 april kl. 12.00